25 år i det digitale diplomatis tjeneste som direktør for e-nettet

Af Thomas Schmidt Jørgensen

e-nettet, som i år fylder 25 år, blev født som Realkreditnettet og voksede sig efter et par usikre første år op til at blive en udviklingsvirksomhed med et stort brændende ønske om at skabe den bedste digitalisering for danskerne. I dette interview fortæller CEO Jørn Knudsen, der startede det hele op, om opture og nedture, om hvordan frygt for overlevelse blev til håb og succes, og om hvordan det unikke samarbejde i den danske finansielle sektor har bidraget til, at Danmark er en digital succeshistorie uden sammenligning.

Drømmen for 25 år siden: Digitalisering gennem samarbejde

Hvad drømte du om for Realkreditnettet, da du startede for 25 år siden?

Jørn Knudsen: ”Jeg tror, at jeg allerede dengang kunne se, at digitalisering kræver samarbejde. Altså, for at høste de fulde digitaliseringsgevinster, er der faktisk brug for en brobygger, som faciliterer samarbejde mellem forskellige parter. Og jeg drømte om, at vi kunne bygge en virksomhed op omkring det. Jeg havde aldrig turdet håbe på, at vi blev den første og eneste fælles datacentral i sektoren, men det er jo faktisk, hvad vi er.”

”Dengang var vores fokus fra et realkreditsynspunkt, så vores univers var udelukkende boligen til at starte med. Det var vores drøm og vision at kunne lave end-to-end-digitalisering af bolighandel og boligfinansiering i hele Danmark.”

Er e-nettet kommet i mål med de ambitioner, du havde for 25 år siden?

”Jamen, jeg synes, at vi og en samlet finanssektor i den grad er kommet i mål med den digitale bolighandel, nok som det første land i verden. Alle er forbundet i en sammenhængende digital infrastruktur, og selvom bolighandel er en ret kompliceret opgave, går det hurtigt og effektivt ude hos mæglerne, mens det er nemt og transparent for danskerne. Og måske endnu vigtigere så har samarbejdet i e-nettet medvirket til, at det danske realkreditsystem formentlig stadig er et af verdens bedste og billigste boligfinansieringssystem.

Kan man ligefrem sige, at det digitale samarbejde i finanssektoren har styrket den samfundsmæssige digitalisering?

”Det synes jeg helt klart, man kan. Ud over bl.a. den fuldt digitale bolighandel og e-engagement, som sikrer et nemt og hurtigt bankskifte for kunderne, har vi også i Danmark noget unikt i vores signeringsløsninger. Både i NemID og siden MitID, som e-nettet var en del af projektledelsen af, synes jeg er fremragende eksempler på, at finanssektoren har taget et stort samfundsansvar for den digitale udvikling. Jeg ved godt, MitID var meget udskældt – men jeg tror slet ikke, at nogen har gjort sig klar over, hvad alternativet var. Vi har fået en fremtidssikret løsning til at legitimere sig til stort set alt, og finanssektoren har spillet en stor rolle i det.”

Overvindelse af frygt: Fra usikre startsår til håb og succes

Hvad drev dig og Realkreditnettet fremad de første år?

”Den første energi, jeg arbejdede på som 34-årig, nyudnævnt administrerende direktør for Realkreditnettet, var jo frygt. Det var frygten for, om vi overhovedet kunne lykkes med den her opgave. Det var en kæmpe opgave, og vi skulle levere en nyudviklet integrationsplatform på spritny teknologi, som var baseret på internettet til en finanssektor, der var flasket op på IBM standardprotokoller. ”

”Så hele den der med at overvinde kulturbarrierer, få leveret et succesfuldt projekt lige efter, og så tjene penge og være selvfinansierende – det var hårdt arbejde, og jeg var i tvivl om, hvorvidt vi kunne få det op at flyve.”

Kan du huske, hvornår den fornemmelse blev afløst af – måske ikke ligefrem at være lykkedes, men af noget andet?

”Ja, det kan jeg godt. Det blev erstattet af håb, og det indtræf, da vi fandt ud af, at den platform, vi havde lavet, kunne bruges til rigtig meget andet. Missionen blev at åbne for nogle datakilder – fordi finansiering og risikosætning af et pant jo kræver sindssygt mange informationer. Der var masse af informationer i de offentlige registre, og vi fik overbevist myndighederne om, at de skulle åbne det, og så fik vi åbent tilgængelige data, fordi vi kunne argumentere for, at det kunne komme samfundsudviklingen til gode.”

Det lyder som noget af et gennembrud?

”Ja, og det lykkedes os at få slået hul igennem til ejendomsdata. Og alle havde brug for de data, og det gik stærkt med at få dem sat i spil. Så nu havde vi både de vigtigste grunddata og en distributionsplatform, og derfra kunne vi bygge forskellige applikationer, man kunne bruge dem i. Vi var vist de første i landet, som lavede et flot visualiseringslag, hvor du kunne se udbuds- og handelspriser på et kort, og det var ret intuitivt at forstå værdien af det. Og så indfandt der sig en følelse af håb, entreprenørskab osv. i virksomheden, og vi oplevede, at vi faktisk havde udviklingskraft selv. Vi kan faktisk gøre det her selv.”

Digital tinglysning og brobyggerens diplomati

Det næste store gennembrud er vel digital tinglysning, som I endte med at spille en stor rolle i?

”Ja, den digitale tinglysning blev meget afgørende for os. Finanssektoren valgte e-nettet som det fælles projekthus til at drive sektorens tinglysningsaktiviteter og til at bygge den fælles integrationsplatform til tinglysningen. Og det var ikke givet på forhånd. Vi var jo en lille spiller, og tinglysning er jo en af del af centralnervesystemet i hele realkreditsystemet.

Men det blev et fælles projekt med e-nettet som centralt midtpunkt. Det må have krævet noget?

”Ja, det lykkedes, og da vi fik den opgave, købte bankerne sig ind i Realkreditnettet, og vi skiftede navn til e-nettet, som kom til at forme fremtiden for os. Men der er ingen tvivl om, at det var en kæmpe strategisk satsning, og vi brugte også ret mange af de penge, vi havde tjent, samt en masse tid og energi for at få det op at flyve. Det var en hård proces, og de offentlige forsinkelser blev dyre for os, og havde betydning for os i mange år. Men da det lykkedes, kunne alle vel se, at betegnelsen ’Danmarks mest udskældte it-succes’ rent faktisk holdt. For efter at den først kom i gang, er der ingen, der har set sig tilbage eller kan se en verden uden digital tinglysning.”

Det gav jer jo en rolle som brobygger mellem mange parter, som I stadig har i dag. Hvordan trives du og e-nettet i den rolle?

”Vi holder utrolig meget af det, fordi vi ser kæmpe gevinster i et digitalt samarbejde mellem finanssektorens parter – ikke bare for sektoren selv, men for alle danskere. Vores rolle er at se muligheder i strukturerne mellem konkurrerende virksomheder og finde mulighedsrum, som parterne er enige i, giver værdi.

Det lyder nærmest som en diplomatisk rolle?

”Jamen, jeg og e-nettet har også ofte en rolle som diplomat. Vi skal bringe vores ejere sammen, og vi skal sikre, at alle får noget ud af samarbejdet, samt at ingen bliver forfordelt. Det gør vi ved at være fuldstændig transparente og retfærdige. Det kræver en tro på os og en tillid, som jeg i høj grad oplever, er til stede.”

Det må have ændret e-nettet at få denne rolle og stå for et så stort projekt som digital tinglysning?

”Det gjorde det. e-nettet går fra at være ren projektvirksomhed til at tage de spæde skridt ind i compliance-universet, hvor vi skal være sikre på, at vi kan levere sikker og stabil drift. Vi går fra entreprenørskab til at have fokus på sikkerhed, kontrol, driftsstatistik, rapportering og i det hele taget have styr på tingene. Det var noget helt andet, en kæmpe forandring.”

Hvordan var det for dig personligt?

”Jeg er jo på ingen måde innovativ eller opfinder med den energi, de har. Men jeg elsker at skabe noget. Det er det, jeg synes er virkelig, virkelig sjovt. Altså simpelthen bare helt banalt at kunne samle en sektor, lykkes med noget og lave noget, der holder i mange år, som giver alle rigtig meget værdi. Men det må ikke blive drift for driftens skyld alene.”

Det lyder som om, at du gerne vil balancere det at være driftsvirksomhed med et væsentligt fokus på udvikling og fremdrift. Hvordan lykkes det, at få e-nettet i den retning?

”Basalt skete der det, at finanssektoren – vores ejere – valgte at skrue op for os. De ville gerne øge vores power og vores kapacitet. På det tidspunkt havde vi nok fået et ry af at være lidt støvede og ikke lige så knivskarpe som bankernes egne datacentraler. Så de ville gerne give os et løft – en transformation. Det ledte til, at vi gik det hele igennem og bl.a. fik en ny bestyrelse, der satte en ny og strategisk retning for e-nettet.”

En nødvendig saltvandsindsprøjtning?

”Ja, det gav en ny energi, som trækker helt op til i dag. Vi fik genindført noget af den entreprenørånd, virksomheden er skabt på. Det er jo det, det handler om for os. At kunne være med til at stå det rigtige sted og have den udviklingskapacitet til rådighed, som der er brug for. Vi skal sikre, at vi har de rigtige kompetencer, ikke bare i dag, men også om 2-3 år, når vi er et lidt andet sted.”

Fremtiden for e-nettet: Finanssektorens støtte og strategiske fokus

Hvordan ser fremtiden ud for e-nettet?

e-nettet er til for finanssektoren. De er vores ejere, kernekunder og hovedfokus – også for fremtiden. Og det gør mig altid glad, når vi får en ny meningsfuld opgave, som giver mening for sektoren at samarbejde om. I de senere år har det fx været AML, og lige nu arbejder vi med, hvordan sektoren med fordel kan arbejde sammen om ESG- og klimadata, som allerede i dag er aktuelle, men vil spille en større og større rolle i fremtiden.”

Hvad er det for et potentiale, du ser i klimadata?

Når du sidder i en bank og skal beregne risikoprofilen på en langsigtet finansieret ejendom gennem de næste 30 år, så skal du have nogle gode klimadata for at kunne lave den rigtige, fremtidssikrede risikovurdering af pantets værdi. Det samme gælder på forsikringssiden. Altså, skal den her ejendom forsikres eller ej, når vi kigger på den klimamæssige risikoprofil? Det vil blive et nøgle-issue i den danske realkreditmodel.

Har e-nettet den størrelse, I skal have?

”Vi er inden for de seneste par år blevet en reguleret virksomhed under tilsyn, og de kvalitetskrav, vi møder i den kapacitet, kræver, at vi har en større økonomi. Derfor skal vi et sted hen i markedet, hvor vi skaber større værdi og omsætning. Det gør, at vi skal gøre e-nettet stærkere, og vi skal være endnu dygtigere, end vi er i dag. Vi skal simpelthen have en vis størrelse, hvis vi overhovedet skal kunne følge med. Derfor skal vi også have øjnene godt åbne for at bruge vores produkter rigtigt og måske også kigge efter kunder i andre brancher, fx det offentlige, som kan få glæde af vores ydelser.”

Når du kigger tilbage på dine første 25 år i e-nettet, hvad er du så mest stolt af?

”Jeg er superstolt af alle de ting, vi har lavet, for vi har skabt det hele selv. For det skylder jeg en kæmpestor tak til alle mine dygtige medarbejdere. Vi har opretholdt en kæmpe udviklingskraft, som jo er grunden til, at virksomheden er, hvad den er i dag. Vi har en sund økonomi, og vi har som en af de få virksomheder i finanssektoren lagt al legacy bag os og har lanceret en spritny platform. Så vi er klar til mindst 25 år mere.”