For DLR Kredit er ESG-data blevet et centralt redskab i arbejdet med både rapportering, risikovurdering og dialog med investorer. Her spiller vores ESG-løsninger en afgørende rolle ved at skabe et ensartet og anvendeligt datagrundlag på tværs af forretningen.
“I DLR anvender vi E-nettets forbrugs- og emissionsdata til at estimere energieffektivitet og drivhusgasudledning for ejendomme i vores udlånsportefølje. Data udgør et centralt grundlag for vores opgørelser og rapportering i flere forretningsmæssige sammenhænge,” siger Jakob Kongsgaard Olsson, chef for Rating, IR og Bæredygtighed hos DLR Kredit.
Ud over rapportering anvendes ESG-data også aktivt i DLR’s risikoovervågning. Vores data indgår i stresstest og konsekvensanalyser, hvor DLR vurderer klimarelaterede omstillingsrisici i porteføljen.
“Dataene hjælper os med at forstå, hvor robust porteføljen er i forhold til den grønne omstilling, og hvor der kan opstå nye risici,” siger Jacob Kongsgaard Olsson.
Han peger på, at DLR desuden anvender Landbrugsdata til at analysere de økonomiske og klimamæssige konsekvenser af mulig regulering, herunder en CO₂-afgift på landbrugets udledninger.
Samarbejdet handler for DLR ikke kun om data, men om fælles løsninger for sektoren:
“E-nettet er gode til at facilitere processer på tværs af sektoren og omsætte komplekse behov til løsninger, der faktisk kan bruges. Det skaber reel værdi for os,” afslutter Jakob Kongsgaard Olsson.
