Vand i vurderingerne: Klimadata til ESG, vurderinger og rådgivning

De fysiske klimarisici er som data og begreb for længst rykket ind i pengeinstitutternes hverdag. I Danmark handler det i dag først og fremmest om vand – og i fremtiden måske også om fraværet af vand. I dette indlæg folder jeg begrebet, datas anvendelse og perspektiverne ud.

Kravene til den finansielle sektors ESG-rapportering udløste behovet for helt nye datatyper, herunder data på fysiske klimarisici. Finanstilsynet lavede ved årsskiftet 2023/2024 en klimastresstest, hvor de vurderede en række pengeinstitutters vurdering af klimarisici, og for nylig var det Jyske Banks håndtering af ESG- og klimarisici, der var i fokus hos Finanstilsynet.

Siden har andre dele af forretningen også fået øjnene op for datas potentiale; data om fysiske klimarisici indgår nu i både risikovurderingen af udlånsporteføljer, de er blevet en fast del af vurderingskonsulenternes arbejde, og efterhånden er de også ved at blive en del af bankrådgiverens hverdag, hvor de kan hjælpe kunderne med klimasikring af ejendommen. 

Fem former for fysiske klimarisici

De fysiske klimarisici i Danmark relaterer sig specielt til vands påvirkning af de ejendomme, som pengeinstitutterne har pant i: Jævnlige oversvømmelser, uagtet hvor de kommer fra, kan være med til at forringe en ejendoms værdi kraftigt. Det kan både være bygninger, der permanent lider skade eller landbrugsjord, der ikke længere kan dyrkes. 

Kort sagt, så kan vand komme fra oven, fra neden eller fra siden. Sådan har det altid været, men med klimaforandringerne betyder det, at hyppigheden og skadeligheden i flere vand-fænomener har ændret sig. I en dansk kontekst betyder det, at vi får:

• Flere og kraftigere skybrud – også om vinteren, hvor grundvandet i forvejen står højt. Den enkelte ejendoms ejer kan gøre meget for at klimasikre sin bolig mod skybrud. De andre former for oversvømmelser vil ofte være kollektive løsninger. Data herom understøtter derfor både risikovurderinger og vejledning af ejendomsejere.
• Flere oversvømmelser fra vandløb og søer som følge af skybruddene. Vi har historisk set altid bosat os i nærheden af vand, både som ernæringskilde og transportvej. Klimaforandringerne kan være med til, at vi nu vælger lidt mere afstand hertil. Med denne type data i risikovurderingerne får bankerne bedre mulighed for at yde den rette rådgivning.
• 9-20 gange hyppigere stormfloder fra havet, så en 100 års-hændelse nu vil ske hvert 5. år. Udbedringerne fra en stormflodshændelse beløber sig til cirka en ½ million kroner per ejendom for Naturskaderådet og derudover ca. 200.000 til ejendommens ejer. Med andre ord er både oversvømmelser og stormfloder i dag et centralt ejendomsvurderingsparameter.
• Stigende grundvand, der kommer snigende nedefra og ødelægger bygningers sokler og gulve. Med bygningsreglementet fra 1972 blev det gjort lovpligtigt at sikre nye bygninger mod opstigende grundfugt. Over 1½ million bygninger er dog opført før, så er der ingen dokumentation for, at en ejendom er sikret ved en senere renovering, er der også her en risikofaktor.  
• Endelig er der kysterosion, der forårsages af vand og kan hive hele bygningen med i vandet. Den mest synlige og ødelæggende af klimaforandringerne, hvor det hele forsvinder ned i havet, men heldigvis også den, der rammer færrest. Med stigende havvandsniveauer er det dog et fænomen, vi vil se lidt oftere i fremtiden, og derfor er også dette parameter relevant for bankernes risikovurderinger.

Fra for meget vand til for lidt

Med data om skybrud, oversvømmelser, stormfloder, grundvand og kysterosion kan vi kortlægge de fysiske klimarisici. Dermed er pengeinstitutterne klædt på til at risikovurdere de fysiske klimarisici i alle ben af forretningen og leve op til kravene stillet i Kapitalkravspakken (CRR3-CRD6). 

Derudover styrker data også bankernes mulighed for at rådgive ejendomsejere og -købere om relevante risici og potentialer ved at sikre sig mod klimarisici, fx i forbindelse med renovering og byggeri. 

I fremtiden kan det også blive relevant at se på andre former for klimarisici i Danmark, og paradoksalt nok er en klimarisiko som fraværet af vand måske det, der ligger først for. Fx kan landbruget blive ramt af tørke oftere, og allerede nu oplever vi, at nye arter trives i Danmark, mens eksisterende arter bliver presset. 

Så selvom ESG-rapportering var katalysatoren for at indsamle, strukturere og udstille klimadata, ser vi nu en bred anvendelse, der netop også fordrer nye perspektiver og datakilder.