Opdatering af e-engagement – digitale engagementsoverførsler mellem pengeinstitutter er blevet endnu lettere

23.06.20

e-engagement er en fælles digital løsning, der gør det lettere og hurtigere at skifte bank; både for de involverede pengeinstitutter og for den enkelte kunde. Løsningen er netop blevet opdateret med en række forbedringer.
Fokus i opdateringen har været at sænke ekspeditionstiden på sagerne, smidiggøre tunge processer og minimere fejl – og samtidig understøtte gældende lovgivning.

Blandt forbedringerne i opdateringen er, at der ikke længere skelnes mellem indlån og udlån, hvilket minimerer fejlmulighederne og sparer tid for såvel modtagende som afgivende pengeinstitut.

Opdateringen indeholder desuden håndtering af den nye velfærdsreform på pensionsprodukter og instrukser til at understøtte den nyeste tinglysningsafgiftslov.

Opdateringen af e-engagement er gennemført på baggrund af en række brugerundersøgelser og et stærkt samarbejde på tværs af pengeinstitutterne, som efterfølgende har kvalitetssikret den færdige opdatering.

Fortsat fokus på forbedringer
I efteråret 2020 planlægger vi endnu en brugerundersøgelse. Formålet er dels at få feedback på de ændringer, som er foretaget i juni, men samtidig også at undersøge, om der ligger et yderligere forbedringspotentiale.

Få indblik i mønstrene for afgivne og modtagne kunder
Sidste år lancerede vi rapporteringsportalen Indsigt, hvor I som pengeinstitut har mulighed for selv at hente statusrapporter og få et helt unikt indblik i mønstrene for afgivne og modtagne kunder.

Få mere at vide
Hvis du vil vide mere om e-engagement, forbedringerne i løsningen og/eller rapporteringsportalen Indsigt, er du meget velkommen til at kontakte os.

Aktuelt hos e-nettet

Bedste idé til ESG-screening af virksomheder kåret

Den svenske startup Normative løb med sejren og en check på 50.000 kroner i et challengeforløb om bedste idé til måling af virksomheders bæredygtighedsprofil. Det…

Læs mere

Bedre digitalt kreditvurderingsgrundlag

e-nettet står bag e-engagement - en fælles digital løsning, der gør det lettere og hurtigere at skifte bank; både for de involverede pengeinstitutter og den…

Læs mere

Opdatering af e-engagement – digitale engagementsoverførsler mellem pengeinstitutter er blevet endnu lettere

e-nettet står bag e-engagement - en fælles digital løsning, der gør det lettere og hurtigere at skifte bank; både for de involverede pengeinstitutter og den…

Læs mere