Torsdag den 5. august 2021 markerer en tidsmæssig milepæl for e-lånedata og e-samtykke. Begge løsninger går nemlig i produktion lørdag d. 5. februar 2022, hvilket er præcist om et halvt år – og vi glæder os meget!
Grundlag for optimal rådgivning
e-lånedata gør det muligt at udveksle strukturerede lånedata vedrørende realkreditlån på tværs i finanssektoren og i ejendomsmæglerbranchen. Løsningen skal erstatte vores over 20 år eksisterende platform (RKNet) som er en af grundstenene i e-nettets produktportefølje. e-lånedata indeholder både en væsentlig teknisk opgradering til moderne teknologi samt en grundig revision af det data, der udveksles mellem de professionelle aktører.
Endvidere introducerer løsningen også nye og efterspurgte funktioner:
Begge funktioner er med til at sikre, at både privat- og erhvervskunder får en optimal og korrekt rådgivning.
Nemt, sikkert og transparent digitalt samtykke
e-samtykke er en digital samtykkeløsning, som gør det muligt at indgå et digitalt samtykke mellem flere parter. e-samtykke er et helt nyt produkt i e-nettets pallette af digitale løsninger, som i første omgang skal bruges til at sikre den fornødne hjemmel til udveksling af lånedata via e-lånedata. Løsningen erstatter den velkendte ”kontrolkode” på realkreditlån og er derved med til at gøre det mere nemt, sikkert og transparent for privat- og erhvervskunder at holde styr på, hvordan deres egne data bliver brugt.
Om projektet
Udviklingen af e-lånedata og e-samtykke nærmer sig slutspurten. Om godt to måneder starter en omfattende test i hele sektoren for at sikre, at det hele virker som planlagt og for at få pudset de sidste detaljer af. Når vi går i luften om præcis et halvt år, mærker du i bedste fald ikke noget til det – altså på den helt korte bane. Når løsningen er fuldt indarbejdet, vil alle kunne mærke en forskel – både rådgivere, ejendomsmæglere og ikke mindst privat- og erhvervskunder.
Vil du vide mere?
Vil du vide mere om e-lånedata og e-samtykke, er du velkommen til at kontakte os.