Af Dorte Mosbæk
Boligkøb er en af de største økonomiske beslutninger i livet. Men kombinationen af høj kompleksitet og store beløb gør, at mange førstegangskøbere oplever processen som overvældende og måske endda stressende.
Det stiller nye krav til rådgiverne i bankerne, mener boligøkonom Mira Lie Nielsen, der har mange års erfaring som boligøkonom og nu er skribent på Børsen, hvor hun skriver om boligmarked, lån og renter.
For førstegangskøberne bliver turen i banken ofte akkompagneret af ord og begreber, som selv folk, der har været boligejere i mange år, ikke altid helt forstår.
”Selv om bankrådgiveren gør sig umage og forsøger at tale i øjenhøjde, kan man komme til at bruge fagtermer. Det kan sammenlignes med at gå til lægen eller på sygehuset, hvor der bliver sagt noget, der kan være svært at oversætte. Kunderne forstår måske ikke sproget – og siger det sjældent højt,” forklarer Mira Lie Nielsen.
Hun er snart aktuel med ”Boligbogen”, der handler om at forstå boligmarkedet og de tilhørende begreber som f.eks. rådighedsbeløb og gældfaktor.
Fra stressfaktor til mulighed
Førstegangskøberne er i dag en blandet skare og ikke sådan lige at sætte i bås, vurderer Mira Lie Nielsen, der også er ekspert i tv-programmet ”Hammerslag”.
Over 70 procent køber deres første bolig sammen som par, typisk når de skal til at slå rødder og måske stifte familie. Uden for de store byer er det første boligkøb oftest et hus, hvorimod det i København og Aarhus er en lejlighed.
Når man vil købe bolig, kommer man selvfølgelig ikke uden om en dialog med sin bank. Og her kan pengeinstitutterne møde en udfordring med de yngre førstegangskøbere, som ikke i forvejen har en tæt relation til deres bank – eller til penge for den sags skyld.
”Der er jo nogle helt specifikke krav til at købe bolig, men mange yngre kan have følelsen af, at toget er kørt. Mediebilledet er præget af historier om rekordpriser og hård konkurrence, og selv om kunderne måske nærmer sig at have sparet fem procent op til en udbetaling, er priserne bare steget yderligere,” siger Mira Lie Nielsen.
Og hvor dét kan blive en stressfaktor for mange unge, er det omvendt for bankrådgiverne en mulighed for at gøre en positiv forskel i processen.
Forbrugsmønster kan være afgørende
Ifølge Mira Lie Nielsen kan bankerne med fordel kan sætte ind med grundig formidling til potentielle førstegangskøbere om, hvad det kræver at kunne købe bolig.
”Bankerne spiller en vigtig rolle i at fortælle de unge mennesker, hvad der skal til. Hvor meget er det realistisk at spare op fremadrettet, og hvad rækker økonomien så til for den enkelte? Det kan være svært at få overblik over selv. Derudover kan bankerne vise dem, hvor meget levevis også betyder for, hvor meget man kan købe for.”
En væsentlig pointe, som mange førstegangskøbere undervurderer, er nemlig betydningen af deres personlige økonomiske adfærd, mener Mira Lie Nielsen.
Indkomst er vigtig, men forbrugsmønstre, opsparingsdisciplin og økonomisk stabilitet spiller en afgørende rolle i kreditvurderingen. Problemet er, at mange bankkunder ikke har et klart billede af deres egne vaner.
“Levevis betyder rigtig meget for, hvor meget man kan købe for. Et stort forbrug af takeaway, rejser eller spontane køb kan have større betydning, end kunderne selv er klar over. Det betyder rigtig meget den dag, man skal ned og låne, for det er sværere for banken at tro på, at man kan gå ned i levestandard end den anden vej.”
Lav en plan
Rådgiverens rolle er derfor meget bredere end at udføre tekniske beregninger i forbindelse med et boliglån. Det handler i høj grad også om at tegne scenarierne op og give kunderne handlemuligheder på den lange bane.
”Unge i dag er vant til at blive holdt i hånden og få ting serveret, så hvis man skal have en relation til de yngre kunder, kræver det næsten en form for omsorg over for dem. De er selv lidt rådvilde over, hvordan det skal lykkes at indfri de krav, der er fra omverdenen og dem selv til, hvordan et ”perfekt” boligliv skal være.”
Fra pengeinstituttets side kan man for eksempel hjælpe denne typer kunder med at lave en plan. Lytte til dem og deres drømme. Og så prøve at se, om man kan tegne en vej.
”Boligudgiften vil som regel blive højere, når man går fra lejer til ejer. Man må tage udgangspunkt i noget konkret og anskueliggøre, hvor meget, der så skal spares op. Måske virker det uoverskueligt. Men det kan også være, at det er muligt.”
Kompromiser i førstegangskøbet
Mira Lie Nielsen mener, at det overordnet set er ”supervigtigt” for unge at komme ind på boligmarkedet. Men det vil ofte kræve nogle kompromiser i starten. Og dem skal de have hjælp til at udforme.
”At eje bolig har vist sig at være en solid opsparing gennem livet, især omkring de større byer. Så har kunderne den drøm, handler det mere om at komme med, end at det lige præcis bliver drømmeboligen i første hug.”
Mange kunder, også førstegangskøbere, går nemlig ind i processen med forestillingen om at skulle købe en drømmebolig.
”Kunderne må ofte gå på kompromis med enten på beliggenhed, størrelse eller standard. Der er desværre ikke noget lavt gærde at springe over, hvis man vil ind på boligmarkedet i de store byer,” siger hun.
Bankrådgiveren kan i den forbindelse hjælpe med helt konkrete anvisninger, så der måske kan blive råd til drømmeboligen senere i livet.
”Men det kan også være, at kunderne finder ud af, at de ikke er villige til at gå på kompromis, og så vokser der måske nogle andre drømme på længere sigt.”
