Interview med Mark Raun, produktansvarlig hos e-nettet
Når penge- og realkreditinstitutter skal vurdere deres udlånsporteføljer i forhold til klima og bæredygtighed, spiller data en stadig vigtigere rolle. Kravene til ESG-rapportering og dokumentation stiger år for år, og institutterne har brug for et solidt og fælles grundlag, når de skal opgøre bygningers energiforbrug og CO₂-udledning.
Med løsningen Forbrug og emission har e-nettet skabt et fælles redskab, der samler oplysninger på tværs af kilder og giver sektoren et pålideligt udgangspunkt. I stedet for at hvert institut laver sine egne beregninger eller estimater, kan alle nu stå på samme fundament.
Vi har talt med Mark Raun, som er produktansvarlig i e-nettets ESG-team, om baggrunden for løsningen og dens betydning for den finansielle sektor.
”Formålet er at levere en fælles beregning af bygningers energiforbrug og udledning, som pengeinstitutter kan bruge til deres ESG-rapportering og risikovurdering. Det handler ikke om at skabe konkurrence på dataindsamling, men om at sikre, at hele sektoren står på det samme datagrundlag,” fortæller Mark Raun.
Et bredt og sammenligneligt datagrundlag
Forbrug og emission dækker en lang række bygningstyper – fra parcel- og rækkehuse til etageejendomme, kontorbygninger og ejendomme til undervisning, kultur og sociale formål. Også sommerhuse er inkluderet, mens særlige bygningstyper som svømmehaller og produktionsanlæg står udenfor.
Oplysningerne hentes fra BBR og Energistyrelsens energirapporter. Hvis en bygning har et energimærke, bruges det som udgangspunkt. Har den ikke, estimeres forbruget via Finans Danmarks fælles CO₂-model.
”På den måde får alle institutter adgang til det samme datagrundlag. Det betyder, at et instituts klimaregnskab ikke bliver grønnere eller dårligere afhængigt af, hvilken beregningsmodel de vælger. Alle arbejder ud fra samme metode,” siger Mark Raun.
Nøgletal direkte til rapportering og porteføljestyring
Løsningen giver penge- og realkreditinstitutter en række nøgletal, som kan bruges direkte i rapportering og porteføljestyring.
”De får bygningens samlede årlige energiforbrug og forbrug pr. kvadratmeter – også sat i forhold til den samlede danske bygningsmasse. Herudover oplyses bygningens placering i forhold til NZEB (near-zero-emission-buildings) samt den årlige drivhusgasudledning,” forklarer Mark Raun.
For institutterne betyder det, at de kan lave mere præcise analyser af deres udlånsporteføljer og få et samlet billede af klimabelastningen.
Data til rapportering – ikke til kundedialog
Selvom dataene er centrale for rapportering og risikovurdering, er de ikke tiltænkt den direkte kundedialog.
”Det er vigtigt at understrege, at data ikke kan stå alene i en konkret kundesag. En energirapport siger noget om bygningens teoretiske forbrug – men ikke om beboernes faktiske adfærd. Derfor er data primært egnet til porteføljeanalyser, risikovurdering og ESG-rapportering,” siger Mark Raun.
Hvis et institut ønsker at bruge oplysninger i dialogen med en kunde, kræver det yderligere data eller samtykke.
Sådan blev løsningen til
Behovet for Forbrug og emission opstod tilbage i 2021, hvor e-nettet sammen med sektoren identificerede ESG som et område med voksende krav og store fælles udfordringer.
”Vi nedsatte arbejdsgrupper med eksperter fra pengeinstitutterne og gennemgik forskellige scenarier. Resultatet blev en løsning, som er udviklet i tæt samarbejde med sektoren og nu bruges af både store og små institutter,” fortæller Mark Raun.
Fælles grundlag giver større troværdighed
For Mark Raun er den største værdi ved løsningen ikke blot de konkrete nøgletal, men den gennemsigtighed og sammenlignelighed, den giver på tværs af sektoren.
”Når alle bruger samme model, undgår vi, at nogle institutter ’ser grønnere ud’, bare fordi de anvender en anden metode. Vi sikrer, at ESG-rapportering bygger på et fælles fundament – og det giver både bedre kvalitet i data og større troværdighed i hele sektoren,” siger han.
Fremtiden: Endnu bedre data
e-nettet arbejder allerede på at udvide løsningen. Et vigtigt skridt bliver at kunne inddrage faktisk energiforbrug, fx baseret på data fra forsyningsselskaber.
”Det kræver dog juridiske afklaringer omkring GDPR, BBR-lovgivning og fuldmagter. Men målet er at give sektoren endnu bedre data – og dermed skabe grundlag for både præcis rapportering og grønne handlingsplaner i dialogen med kunderne,” afslutter Mark Raun.
