Ejendomspriser –markedets mest præcise værktøj til ejendomsvurderinger

Når en ejendom skal sættes til salg, er den rigtige vurdering af ejendommen afgørende. Her kommer Ejendomspriser fra e-nettet ind i billedet.

Ejendomspriser lanceres nu i en ny og forbedret version. Grundstruktur og forsyningskæde er den samme som hidtil – og tilbyder fortsat Ejendomsdata i høj kvalitet. Den nye løsning er baseret på data fra den nye datakilde Grunddata og er flyttet til ny teknologisk platform, der sikrer stabil drift og et højt sikkerhedsniveau. Samtidig er der skruet op for brugervenligheden i portalløsningen.

Ejendomspriser giver adgang til handelspriser og ejendomme udbudt på nettet, og du kan let identificere ejendomme som ikke er udbudt på frie markedsvilkår.

Data samlet ét sted

Ejendomspriser er en del af e-nettet Ejendomsdata. Med Ejendomsdata kan du få al data og dokumentation indhentet automatisk i de forretningssystemer, du bruger til daglig. Du kan selvfølgelig også tilgå Ejendomsdata på e-nettets hjemmeside eller via vores app, som giver dig det samme overblik over udbudte og handlede ejendomme.

Ejendomsdata giver dig som rådgiver en samlet adgang til data og dokumenter som BBR-ejermeddelelser, skatteoplysninger, Tingbogsoplysninger, forureningsattest, ejendomskort, energimærkerapport og lokalplaner. Dermed er alle oplysninger samlet ét sted. Denne digitale adgang til data gør det lettere at ensrette sagsbehandlingen og få hver eneste ejendomsvurdering til at køre smidigt og effektivt.

I tæt samarbejde med de offentlige myndigheder sikrer vi i øvrigt kontinuerligt kvaliteten af data, inden vi stiller dem til rådighed. Det betyder blandt andet, at du som rådgiver ikke skal forholde dig til ændringer i offentlige systemer eller processer – det håndterer vi for dig.

Vil du vide mere?

Hvis du vil høre mere om Ejendomsdata, og hvordan du kan bruge værktøjet professionelt, er du velkommen til at kontakte os.