e-nettet, som siden starten i 1998 har været igennem en kolossal udvikling, runder 100 medarbejdere. Medarbejdervæksten er kommet stille og roligt og er især eskaleret over de seneste år, hvor vi har opkvalificeret og modnet vores virksomhed.
At vi nu runder 100 medarbejdere er et udtryk for, at de løsninger vi driver, er af stor samfundsmæssig relevans og at hver eneste medarbejder forstår at omsætte sine ressourcer og kompetencer til værdi for vores kunder og ejere.
Mens vi har styrket vores virksomhed, har vi også leveret nye løsninger: NemID nøgleapp, som på nuværende tidspunkt bruges af flere end 3,4 mio. danskere, e-connect, som er den finansielle sektors netværk til clearing samt to nye AML-produkter. I 2021 venter lancering af en ny og endnu stærkere version af Ejendomsdata samt MitID, der afløser NemID.
Stabil og sikker drift
Vi har styrket vores kompetencer i dybden på vores fundament – stabil og sikker drift – med stærke kompetencer inden for blandt andet compliance og risiko og på interne funktioner som f.eks. kommunikation og HR. Og vi har styrket vores kompetencer i bredden – eksempelvis inden for AML.
Vi mener, at vi nu har en moden og stærk virksomhed. Vi er derfor klar til at træde et skridt frem og introducere en mere vidtrækkende vision, der rummer e-nettets bidrag til det danske samfund.
Usynlige løsninger med synlige gevinster
Hos e-nettet bygger vi rygraden i den finansielle infrastruktur ved at forbinde komplekse processer i sammenhængende systemer, der er nemme og sikre at bevæge sig rundt i. Det kan virke lidt abstrakt. Derfor siger vi det også på en anden måde:
Når en kunde skifter bank uden knas. Når en digital tinglysning sker med få klik. Når en bolighandel kører friktionsløst. Så har e-nettet bygget de usynlige løsninger, der leverer synlige gevinster til alle parter.
e-nettet er ejet af alle penge- og realkreditinstitutter i Danmark, og vi har gennem mere end 20 år været med til at drive digitaliseringen af Danmark. Det fortsætter vi med. Derfor er vores vision at styrke Danmarks førerposition som verdens bedst digitaliserede samfund.
De seneste år har e-nettet haft vokseværk. Det positive faktum betyder, at vi har oplevet trængsel i Pilestræde 58 for både medarbejdere, konsulenter og gæster…
Når en ejendom skal sættes til salg, er den rigtige vurdering af ejendommen afgørende. Her kommer Ejendomspriser fra e-nettet ind i billedet.
e-nettet, som siden starten i 1998 har været igennem en kolossal udvikling, runder 100 medarbejdere.
Nødvendige cookies hjælper med at gøre en hjemmeside brugbar ved at aktivere grundlæggende funktioner såsom side-navigation og adgang til sikre områder af hjemmesiden. Hjemmesiden kan ikke fungere ordentligt uden disse cookies.
Disse cookies bruges til at indsamle information om hvilke sider som der bliver besøgt på vores site.
Statistik cookies hjælper webstedsejere med at forstå, hvordan de besøgende interagerer med hjemmesider ved at indsamle og rapportere oplysninger anonymt.