Som bankrådgiver i 2026 er det ikke nok kun at regne på rådighedsbeløb og friværdi. God rådgivning handler også om at forstå kundernes boligdrømme og prioriteringer, som kan være både modsatrettede og kræve kompromiser, siger livsstilsekspert Jacob Holst Mouritzen.
De klassiske boligkunder i bankerne findes ikke helt længere. For boligkunder anno 2026 står ofte i et krydsfelt mellem det, de drømmer om og det, der rent faktisk kan lade sig gøre.
Boligmarkedet er i bevægelse – men ikke i én retning. For bankrådgivere, der arbejder med privatkunder, betyder det, at de tidligere antagelser om boligvalg og økonomiske prioriteringer i stigende grad udfordres.
Et eksempel er, at rigtig mange stadig ønsker at bo i København – men overordnet set oplever København lige nu en nettofraflytning.
Urbanisering kalder vi denne tendens, forklarer Jacob Holst Mouritzen, der er strategikonsulent og livsstilsekspert i tv-programmet ”Kender du typen”.
”Omegnskommuner og nabokommuner til København oplever vækst. Men det sker efter min bedste overbevisning ikke, fordi folk meget gerne vil bo der, men fordi København er blevet så dyr, at mange ikke har råd til at købe bolig. Så bliver der skabt et ”greater Copenhagen area”, som nærmest også inkluderer Malmø og områder længere væk.”
Samtidig med drømmen om en bolig i byen lever også drømmen om god plads i bedste velgående, siger Jacob Holst Mouritzen.
”I bund og grund vil man gerne have en stor og nyrenoveret murermestervilla i en stor by. Problemet er bare, at den drøm for langt de fleste er økonomisk urealistisk. Derfor opstår kompromiserne, og i de seneste år ser vi i højere grad, at de går på boligens kvalitet og størrelse – mere end på lokalitet,” forklarer han.
Kultur og oplevelser vægtes højt
Med andre ord: Beliggenhed slår alt, og i praksis betyder det for eksempel, at mange familier bliver i byen.
”Flere familier vælger at blive i København i længere tid og ikke bare få deres første barn, men også deres andet barn, og nogle vælger endda også at blive i mindre lejligheder. Så man begynder at have andre holdninger til, hvordan man kan leve sit liv,” siger Jacob Holst Mouritzen.
Det er især nærheden til kultur og oplevelser, der trækker og vægtes højere end plads.
Det er derfor vigtigt at forstå, at kunderne ikke nødvendigvis prioriterer bolig som den vigtigste post i budgettet.
”Især de yngre, højtuddannede storbypar har “voldsomme budgetter” til restauranter, takeaway og rejser. For dem er boligen en base for et aktivt liv frem for et udstillingsvindue af materiel rigdom. I mine forældres generation handlede det om at samle en masse ejendomme og eje ejendele, hvor min generation er meget mere til oplevelser,” siger 40-årige Jacob Holst Mouritzen.
I den forlængelse tilføjer han, at snakken i disse år går på, hvordan man så bedst indretter nye boliger til de her familier i de store byer – hvordan får man plads til tingene på færre kvadratmeter?
Ifølge livsstilseksperten bliver det diskuteret, om køkkenet helt skal forsvinde. Vi spiser ude eller får takeaway, så behovet for et køkken er mindre.
”Det er sådan lidt newyorkertilstande, hvor man måske har et tekøkken. Jeg er ikke helt sikker på, at jeg ser det i dansk kontekst – men hvis kravene ændrer sig, og folk vil have det samme, men på mindre plads, hvad kan vi så undvære?” spørger han.
For få eller for mange kvadratmeter
Jacob Holst Mouritzen vil dog gerne aflive ideen om, at hovedparten af danskerne har et stort og bevidst ønske om at bo mindre, ja nærmest i tiny houses.
“Min holdning er at det er en fis i en hornlygte, jeg tror ikke på, at nogen drømmer om at bo på 34 kvadratmeter. De er ikke drevet af et ønske om at bo småt i sig selv – de er drevet af et ønske om at bo meget centralt,” mener han.
Som følge af urbaniseringen stiger betalingsvilligheden for boliger.
“Som bankrådgiver skal man være klar på, at mange – især yngre par – gerne vil betale exceptionelt mange penge for en bolig i de større byer, som ikke nødvendigvis burde være en særlig rationel investering.”
Samtidig kan man også få for mange kvadratmeter. En analyse fra Realdania sidste år viser, at 42 procent af dem, der bor på over 200 kvadratmeter, siger, at de har for meget plads.
”Så der er en grænse,”. Det bliver pakket lidt ind i overforbrug og klimabelastning. Jeg er mere kynisk – jeg tror, at mere dagligdags ting spiller ind.”
Flere krav til boligen
Ifølge Jacob Holst Mouritzen ønsker de fleste, at boligen i dag er en multifunktionel base, hvor det tidligere var en mere praktisk foranstaltning.
“Der er nogle flere krav til boligen end tidligere. Nu ser vi nybyggeri med meget mere fleksible planløsninger – det kunne være en kontorniche for at tilgodese hjemmearbejdet. Vi begynder også at se nye funktioner i boligen som for eksempel et fitnessrum.”
Samtidig er der en stigende efterspørgsel efter individuelle rum i hjemmet. Især til mændene, som i de yngre generationer i højere grad har overtaget indkøb og madlavning, siger livsstilseksperten.
“Det er et projekt at være kokken derhjemme, men ud over køkkenet har manden ikke rigtig noget rum i huset, så vi ser krav om herreværelse, hobbyrum, fitnessrum eller lignende. Det øger presset på plads – også i mindre boliger – og øger efterspørgslen efter fleksible løsninger og ombygninger.”
Naboskab
Selv om flere altså ønsker at bo i byen, er det paradoksalt, at jo tættere man bor, desto mere ensom føler man sig. Det viste en undersøgelse om livskvalitet fra Realdania i 2025.
”Men det er også noget af det, der lige nu driver et ønske om, at vi kommer tættere på hinanden. Vi ser rigtig mange forsøg på bofællesskaber og nye måder at organisere sig på – alt sammen et tegn på, at man ønsker en eller anden form for tryghed i en verden, der er lidt utryg,” siger Jacob Holst Mouritzen.
Især blandt ældre ser vi en interesse for senior-bofællesskaber, som for manges vedkommende har lange ventelister.
”En stor gruppe mennesker lever længere og er meget friske. Man skal ikke tage fejl af de 70-årige, der træder ind i banken i dag. ”70 er det nye 50”, og denne gruppe er ekstremt købestærk og aktiv. De søger mod seniorbofællesskaber, hvor tryghed og gode naborelationer er i højsædet.”
Derudover er denne kundegruppe også en vigtig spiller på markedet, mener Jacob Holst Mouritzen.
”De er jo så formuende, at det næsten er voldsomt. De er ikke klar til at sidde i sofaen – de køber nye ejendomme og bedsteforældrekøb, de er på jordomrejse, går på Michelin-restauranter og skal ud at realisere sig selv på en helt ny måde igen.”
