
MitID Erhverv erstatter NemID medarbejdersignatur
Digitaliseringsstyrelsen moderniserer den nuværende NemLogin-infrastruktur til NemLogin3.
Det betyder, at du i stedet for NemID medarbejdersignatur skal logge ind i e-nettets portalløsninger med MitID Erhverv.

Det skal du gøre
Muligheden for at bruge NemID medarbejdersignatur til login lukker den 31. oktober 2023.
Bruger I NemID medarbejdersignatur i dag, skal I derfor migrere jeres nuværende NemID-medarbejdere (MOCES) til MitID Erhverv i løbet af foråret.
Den nuværende mulighed for at logge ind i e-nettets portalløsninger med NemID medarbejdersignatur holdes åben indtil den 31. oktober 2023. Herefter vil det kun være muligt at logge ind med MitID Erhverv.

Nets rettighedsstyring udgår
Rettigheder til e-nettets produkter håndteres i dag via Nets rettighedsstyring. Her kan jeres lokale administrator tildele de nødvendige rettigheder til de enkelte medarbejdere i jeres virksomhed.
Nets rettighedsstyring erstattes af en ny Rettighedstjeneste, som leveres af Signaturgruppen, som e-nettet har valgt som MitID- og NemLog-in3-broker.
Tildeling af rettigheder vil fortsat skulle foretages lokalt af den lokale administrator hos jer, men vil fremover ske via den nye Rettighedstjeneste.
