Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed, siger vi, når boligers værdi opgøres. Det er stadig sandt, men med klimaforandringernes påvirkning på risikoen for uønsket vand ved, under og i boligen, er der måske en ny opfattelse på vej af, hvad en attraktiv beliggenhed er set fra et kreditrisiko-perspektiv.
I de seneste af Finanstilsynets inspektioner har de indskærpet, at klimarisici ikke kun skal bruges til rapportering på porteføljeniveau, men også skal indgå i kreditvurderingen af den enkelte kunde som en reel økonomisk risiko.
Klimarisici forbindes i Danmark i høj grad med forskellige former for oversvømmelser: Stormflod, skybrud og stigende grundvand er blevet konkrete billeder på, hvad klimaforandringer betyder for ejendomme, infrastruktur og forsikringsdækning.
Mange forbinder oversvømmelser med enkeltstående hændelser og forsikringsfinansieret udbedring af skaderne, men når klimarisici reduceres til enkeltstående hændelser, risikerer vi at overse den langt bredere – og for banker langt mere centrale – kreditrisiko.
Klimarisiko er både kort og langsigtet
Tidligere analyser har vist, at forsikringsskader for skybrud og stormflod typisk løber op i hhv. 200.000,- og 500.000,-. Dertil kommer i begge tilfælde ca. 200.000,- som ejendomsejeren selv må have op af lommen for at udbedre skaderne.
Det siger dog ikke noget om tab af ejendomsværdi, der er pengeinstitutternes egentlig bekymring: Det langsigtede værditab på ejendommen.
Lysten til at bo i en ejendom, der ikke kun oversvømmes hvert 20. år, men måske hvert eller hvert andet år er nok ganske begrænset og dermed kan fortidens liebhaver-villaer i første række til vandet i fremtiden være usælgelige. Og så er realkreditlånet i ejendommen pludselig ikke meget værd.
Kreditrisiko af den enkelte ejendom
Et værdiløst pant kan give enhver bankrådgiver dybe panderynker, og derfor er pengeinstitutterne i fuld gang med at implementere værktøjer og videreuddannelse, så specielt boligkøbere kan få den korrekte rådgivning til en bolig, der også holder værdien i fremtiden. En situation, hvor pengeinstitut og boligkøber har sammenfaldende interesser.
Det er klassiske kreditspørgsmål. De har bare fået en ekstra dimension.
Kreditrisiko i bevægelse
Noget af det svære ved klimarisici er, at de ofte materialiserer sig gradvist. De udløser sjældent et pludseligt kreditbrud, men kan over årene udhule værdien af ejendommen. Netop derfor er de lette at overse – og dyre at ignorere.
Når Finanstilsynet presser på for at få klimarisici ind i kreditvurderingen, er det ikke for at gøre bankdrift mere ideologisk, men mere robust. For i sidste ende er spørgsmålet ikke, om klima påvirker kreditrisiko – men om vi får taget højde for det i tide.

Vores klimadata-løsninger overholder alle krav til den finansielle sektors ESG-rapportering samt brug af data i risiko-vurderinger. Vil du lære mere om, hvilke data og hvordan du kan bruge dem i dit arbejde, så læs med her.
Vores nyhedsbrev holder dig opdateret. Du får bl.a.: