I gang med e-bolighandel

 

Alt hvad der kræves for at komme i gang med e-bolighandel er:

    1.    Signering af aftale med e-nettet om adgang til e-bolighandel
    2.    NemID Medarbejdersignatur til signering og login på e-bolighandel
    3.    Evt. en dedikeret mailadresse til modtagelse af adviseringsmail

Aftale om adgang til e-bolighandel
For at deltage i e-bolighandel kræves blot signering af aftale mellem virksomheden og e-nettet. Dette sker ved at udfylde følgende webformular og derefter signere aftalen digitalt.

Gå til formular her.

Når virksomheden er registreret med CVR nr. og e-mail adresse til advisering, bliver virksomheden knyttet til alle de e-bolighandler, hvor I har rolle som enten: Købers rådgiver, Sælgers rådgiver, Skødeskriver, Berigtiger eller Refusions-/Reguleringsopgører.
Dokumenter, frister, forbehold, anmodning om fristforlængelse, deling af dokumenter m.m. er tilgængeligt på portalen www.e-bolighandel.dk.

NemID Medarbejdersignatur
Adgang til portalen for e-bolighandel sker med NemID Medarbejdersignatur. Først skal virksomhedens NemID administrator dog tildele medarbejdere rettigheder til anvendelse af e-bolighandel - se vejledning for NemID Medarbejdersignatur her. Send evt. vejledningen til jeres NemID administrator.

Dedikeret mailadresse til e-bolighandel
Vi anbefaler at virksomheden opretter en dedikeret mailadresse til adviseringer fra e-bolighandel. Der sendes mailadvisering hver gang der sker noget i en handel hvor I har rollen som enten Købers rådgiver, Sælgers rådgiver, Skødeskriver, Berigtiger eller Refusions-/Reguleringsopgører. Dette kan generere ganske mange adviseringsmails, men disse kan relativt let videredistribueres, kategoriseres og gemmes i mapper ved hjælp af filtre i jeres mailprogram. En detaljeret vejledning til filtrering af adviseringer er under udarbejdelse.

Brugervejledning
Du finder brugervejledningen til e-bolighandel på Sektorinfo.