Den nye virkelighed er, at klimaet er en del af bolighandlen

Vi hører om det alle vegne, klimaet, og måske indfinder der sig også en form for klima-immunitet; skal vi nu også tale om klima i bolighandel og boligfinansiering? Men sagen er, at klimaet i dén grad er kommet på både boligkøbernes, långivernes og forsikringsselskabernes radar. I dette indlæg inviterer jeg til, at vi sammen bliver klogere på hvordan klimaet og de data, der beskriver det, ikke bør gøres til et konkurrenceparameter, men et fælles forståeligt grundlag at træffe beslutninger på ikke mindst på tværs af parterne og de professionelle aktører i en ejendomshandel.  

84 % af boligkøbere ville tænke over klimaforandringerne i forbindelse med boligkøb (Alm. Brand, 2025). Det handler om klassiske parametre som isolering af taget, opvarmningsform og lavenergi-vinduer, der holder varmeregningen nede, men også om omfangsdræn, dæmninger og faskiner, der kan minimere oversvømmelsesrisikoen i forbindelse med skybrud, stormfloder eller vandoverløb – begivenheder, der næsten ikke er breaking news længere.

Klimadata og klimaforståelse er ikke en faglighed, der har været tæt forbundet med bolighandel og boligfinansiering i særligt mange år – og vi er alle nybegyndere, hvad enten vi er ude og vurdere ejendommen med henblik på salg eller finansiering, eller skal tage højde for risikovurderingen på udlånsporteføljen – eller vil hjælpe boligejeren med klimasikringstiltag.

Dialog, vidensdeling og lettere tilgængelighed for at dele og indberette data, der kan hjælpe på, at vi alle er ”lige” vidende og bevidste om klimapåvirkning og risiko, når vi behandler kunders ejendomme, er noget af det jeg gerne i min stilling vil kæmpe for. 

Klimarisiko bør ikke blive et konkurrenceparameter

Den 13. november deltog jeg i Kortdage, hvor jeg bl.a. var med i en debat om fremtidens grunddata. Og der er ikke nogen tvivl om, at vi har en god datatradition og historie i Danmark, der er en stor del af fundamentet for at være et af de mest digitale samfund i verden. I debatten kom vi selvfølgelig ind på krav og muligheder for, hvad er skulle være fremtidens grunddata, og her fremhævede jeg vigtigheden af at have mere og lettere adgang til alle de data, der kan sige noget om klimarisiko – og i lige så høj grad hvordan vi har og kan få et fælles billede af alle de foranstaltninger – dræn, diger, faskiner mm., som lige nu kræver fysisk besigtigelse – og i nogen grad fagkendskab for at få kendskab til og vurderer. 

Det har ført til, at de enkelte virksomheder mæglere, pengeinstitutter og andre er begyndt at føre skyggeregistre på forekomsten af de ”lokale” eller private foranstaltninger og dermed i princippet begyndelsen på en klimarisiko-klassificering af ejendomme i tråd med den, vi også ser forsikringsbranchen begynde at anvende.

Det rejser en række spørgsmål, for er det hensigtsmæssigt, at virksomheder eller brancher holder egne registre for denne viden? Hvilken forpligtelse vil virksomheder med egne registreringer have for løbende at skulle kvalitetssikre og opdatere disse, hvis de gøres til et fast element i en klassificering af en bolig? Og hvordan stiller det køberne og sælgerne, hvis en boligs klimarisiko-vurdering er forskellig alt efter om de taler med banken, realkreditinstituttet, forsikringsselskabet eller ejendomsmægleren?

Vi skal tænke på samfundets bedste, når vi klimavurderer

Den bedste løsning ville selvfølgelig være, at alle data var centralt registreret, kvalitetssikret og offentligt tilgængelige. 

På Kortdage var et af diskussionsemnerne netop pligten eller muligheden for professionelle aktører, der arbejder med ejendomme (eksempelvis håndværkere, ejendomsmæglere eller vurderingsfolk) til at indberette data om en ejendom, når der er udført arbejde på den eller de bliver besigtiget fysisk. 

Jeg tror, at det ”kræver” regulering, hvis ejendomsmæglere eller vurderingsfolk SKAL indberette fysiske forhold, hvad enten de er fejlagtige eller slet ikke registreret.  Så min opfordring er, at disse nye oplysninger/data, som er vigtige for at kunne vurdere og rådgive om klimarisici, bliver lettere at indberette, måske med god hjælp fra de professionelle, der besøger en ejendom. 

Løsningen skal efter min mening findes i fællesskabet, for at vi undgår en situation, hvor boligkøber, -ejer og -sælger ender som en lus mellem to negle; hensynet til forbrugere, ejendomsmæglere, banker og forsikring skal balanceres mellem kommercielle mål, oplysningspligter og lånemuligheder.